Halveringsmetoden (bisection)

Halveringsmetoden er en simpel numerisk metode til at finde en rod i en kontinuert funktion, altså et punkt hvor \( \large f(x) = 0 \).

Metoden bygger på sætningen om mellemværdi, som siger, at hvis \( \large f(a) \) og \( \large f(b) \) har modsat fortegn, må der eksistere mindst én rod i intervallet \( \large [a,b] \).

 

 

Idéen bag metoden

Intervallet deles gentagne gange i to halvdele. Ved hvert trin undersøges, i hvilken halvdel funktionen skifter fortegn. Denne halvdel vælges som det nye interval, og processen gentages, indtil rodens position er kendt med ønsket nøjagtighed.

 

 

Trinvis fremgangsmåde

 

  1. Vælg et startinterval \( \large [a,b] \), hvor \( \large f(a) \) og \( \large f(b) \) har modsat fortegn.
  2. Beregn midtpunktet \( \large m = \frac{a + b}{2} \).
  3. Evaluer \( \large f(m) \).
  4. Hvis \( \large f(m) = 0 \) (eller meget tæt på 0), er \( \large m \) roden.
  5. Ellers: hvis \( \large f(a) \) og \( \large f(m) \) har modsat fortegn, sæt \( \large b = m \); ellers sæt \( \large a = m \).
  6. Gentag trin 2–5, indtil intervallets længde er mindre end den valgte tolerance \( \large \varepsilon \).

 

 

Eksempel

Vi vil finde roden til funktionen \( \large f(x) = x^3 - x - 2 \).

 

Vi ser, at \( \large f(1) = -2 \) og \( \large f(2) = 4 \), altså skifter funktionen fortegn i intervallet \( \large [1,2] \).

 

$$ \large m_1 = \frac{1 + 2}{2} = 1{,}5 $$

$$ \large f(1{,}5) = (1{,}5)^3 - 1{,}5 - 2 $$

$$ \large f(1{,}5) = -0{,}125 $$

 

Fordi \( \large f(1{,}5) \) og \( \large f(2) \) har modsat fortegn, vælges nyt interval \( \large [1{,}5, 2] \).

 

$$ \large m_2 = \frac{1{,}5 + 2}{2} = 1{,}75 $$

 

$$ \large f(1{,}75) = (1{,}75)^3 - 1{,}75 - 2 $$

$$ \large f(1{,}75) = 1{,}609 - 3{,}75 $$

$$ \large f(1{,}75) = -0{,}109 $$

 

Processen gentages, indtil \( \large a \) og \( \large b \) ligger så tæt, at man kan aflæse roden som \( \large x \approx 1{,}521 \).

 

 

Halveringsmetoden

 

Funktionen \( \large f(x) = x^3 - x - 2 \), hvor intervallet \( \large [1,2] \) er markeret med en linje på x-aksen.

Midtpunkterne \( \large m_1, m_2, m_3 \) ses som lodrette streger, der gradvist nærmer sig rodens position, hvor grafen krydser x-aksen.

 

 

Bemærk

Halveringsmetoden er meget robust, fordi den altid konvergerer, hvis funktionen er kontinuert og har fortegnsskift. Ulempen er, at den konvergerer langsomt sammenlignet med mere avancerede metoder som Newton-Raphson.