Halveringsmetoden (bisection)
Halveringsmetoden er en simpel numerisk metode til at finde en rod i en kontinuert funktion, altså et punkt hvor \( \large f(x) = 0 \).
Metoden bygger på sætningen om mellemværdi, som siger, at hvis \( \large f(a) \) og \( \large f(b) \) har modsat fortegn, må der eksistere mindst én rod i intervallet \( \large [a,b] \).
Idéen bag metoden
Intervallet deles gentagne gange i to halvdele. Ved hvert trin undersøges, i hvilken halvdel funktionen skifter fortegn. Denne halvdel vælges som det nye interval, og processen gentages, indtil rodens position er kendt med ønsket nøjagtighed.
Trinvis fremgangsmåde
- Vælg et startinterval \( \large [a,b] \), hvor \( \large f(a) \) og \( \large f(b) \) har modsat fortegn.
- Beregn midtpunktet \( \large m = \frac{a + b}{2} \).
- Evaluer \( \large f(m) \).
- Hvis \( \large f(m) = 0 \) (eller meget tæt på 0), er \( \large m \) roden.
- Ellers: hvis \( \large f(a) \) og \( \large f(m) \) har modsat fortegn, sæt \( \large b = m \); ellers sæt \( \large a = m \).
- Gentag trin 2–5, indtil intervallets længde er mindre end den valgte tolerance \( \large \varepsilon \).
Eksempel
Vi vil finde roden til funktionen \( \large f(x) = x^3 - x - 2 \).
Vi ser, at \( \large f(1) = -2 \) og \( \large f(2) = 4 \), altså skifter funktionen fortegn i intervallet \( \large [1,2] \).
$$ \large m_1 = \frac{1 + 2}{2} = 1{,}5 $$
$$ \large f(1{,}5) = (1{,}5)^3 - 1{,}5 - 2 $$
$$ \large f(1{,}5) = -0{,}125 $$
Fordi \( \large f(1{,}5) \) og \( \large f(2) \) har modsat fortegn, vælges nyt interval \( \large [1{,}5, 2] \).
$$ \large m_2 = \frac{1{,}5 + 2}{2} = 1{,}75 $$
$$ \large f(1{,}75) = (1{,}75)^3 - 1{,}75 - 2 $$
$$ \large f(1{,}75) = 1{,}609 - 3{,}75 $$
$$ \large f(1{,}75) = -0{,}109 $$
Processen gentages, indtil \( \large a \) og \( \large b \) ligger så tæt, at man kan aflæse roden som \( \large x \approx 1{,}521 \).
Funktionen \( \large f(x) = x^3 - x - 2 \), hvor intervallet \( \large [1,2] \) er markeret med en linje på x-aksen.
Midtpunkterne \( \large m_1, m_2, m_3 \) ses som lodrette streger, der gradvist nærmer sig rodens position, hvor grafen krydser x-aksen.
Bemærk
Halveringsmetoden er meget robust, fordi den altid konvergerer, hvis funktionen er kontinuert og har fortegnsskift. Ulempen er, at den konvergerer langsomt sammenlignet med mere avancerede metoder som Newton-Raphson.