Andengradsuligheder

En andengradsulighed er en ulighed, hvor den ubekendte indgår i anden potens.

Det ligner en andengradsligning, men i stedet for et lighedstegn bruger vi et ulighedstegn.

 

Eksempel

Vi ser på følgende ulighed:

 

$$ \large x^2 - 4 < 0 $$

 

Her spørger vi: For hvilke værdier af \( \large x \) er \( \large x^2 - 4 \) mindre end 0?

 

 

Metode

For at løse en andengradsulighed finder vi først rødderne til den tilsvarende andengradsligning:

 

$$ \large x^2 - 4 = 0 $$

 

Dette giver:

 

$$ \large x = -2 \quad \text{eller} \quad x = 2 $$

 

De to rødder deler tallinjen i tre intervaller:

 

  • Interval 1: \( \large x < -2 \)
  • Interval 2: \( \large -2 < x < 2 \)
  • Interval 3: \( \large x > 2 \)

 

 

Afgør hvor uligheden gælder

Vi vælger et prøvetal i hvert interval og ser, om uligheden er sand:

 

For \( \large x = -3 \):

 

\( \large (-3)^2 - 4 = 9 - 4 = 5 \quad \) Ikke mindre end 0.

 

For \( \large x = 0 \):

 

\( \large 0^2 - 4 = -4 \quad \) Mindre end 0 = intervallet gælder.

 

For \( \large x = 3 \):

 

\( \large 3^2 - 4 = 9 - 4 = 5 \quad \) Ikke mindre end 0.

 

Løsningen er derfor:

 

$$ \large -2 < x < 2 $$

 

 

Eksempel med diskriminant

Vi ser på uligheden:

 

$$ \large x^2 + x - 6 < 0 $$

 

Først finder vi diskriminanten:

 

$$ \large D = b^2 - 4ac = 1^2 - 4 \cdot 1 \cdot (-6) = 1 + 24 = 25 $$

 

Rødderne til den tilsvarende andengradsligning er:

 

$$ \large x = \frac{-1 \pm \sqrt{25}}{2} = \frac{-1 \pm 5}{2} $$

$$ \large x = -3 \quad \text{eller} \quad x = 2 $$

 

Vi skal nu undersøge de tre intervaller:

 

For \( \large x = -4 \):

 

\( \large (-4)^2 + (-4) - 6 = 16 - 4 - 6 = 6 \quad \) Ikke mindre end 0.

 

For \( \large x = 0 \):

 

\( \large 0^2 + 0 - 6 = -6 \quad \) Mindre end 0 = intervallet gælder.

 

For \( \large x = 3 \):

 

\( \large 3^2 + 3 - 6 = 9 + 3 - 6 = 6 \quad \) Ikke mindre end 0.

 

Løsningen er derfor:

 

$$ \large -3 < x < 2 $$

 

 

Eksempel med adskilte intervaller

Vi ser nu på uligheden:

 

$$ \large x^2 - 4 > 0 $$

 

Rødderne er de samme: \( \large x = -2 \) og \( \large x = 2 \). Tallinjen opdeles i de tre samme intervaller.

 

Vi tester igen:

 

For \( \large x = -3 \):

 

\( \large (-3)^2 - 4 = 5 \quad\) Større end 0 = intervallet gælder.

 

For \( \large x = 0 \):

 

\( \large 0^2 - 4 = -4 \quad\) Ikke større end 0.

 

For \( \large x = 3 \):

 

\( \large 3^2 - 4 = 5 \quad\) Større end 0 = intervallet gælder.

 

Løsningen er derfor to adskilte intervaller:

 

$$ \large x < -2 \quad \text{eller} \quad x > 2 $$

 

 

Eksempel uden løsning

Nogle andengradsuligheder har slet ingen løsning. Vi ser på:

 

$$ \large x^2 + 1 < 0 $$

 

Funktionen \( \large x^2 + 1 \) er altid mindst 1, fordi \( \large x^2 \geq 0 \). Den kan derfor aldrig blive mindre end 0.

 

Konklusion: Der findes ingen værdier af \( \large x \), som opfylder uligheden.

 

 

Generel metode

  1. Sæt uligheden op på formen \( \large ax^2 + bx + c \; \lessgtr \; 0 \).
  2. Find diskriminanten: \( \large D = b^2 - 4ac \).
  3. Beregn rødderne til den tilsvarende andengradsligning.
  4. Undersøg de intervaller, rødderne deler tallinjen i, for at afgøre hvor uligheden er sand.
  5. Hvis diskriminanten er negativ, kan der være ingen løsninger (som i eksemplet uden løsning).

 

 

Opsummering

  • Andengradsuligheder ligner andengradsligninger, men løsningen er et interval eller flere intervaller.
  • Rødderne opdeler tallinjen i intervaller, som man tester med prøvetal.
  • Løsningen kan være ét interval, to intervaller eller slet ingen.
  • En negativ diskriminant kan vise, at der slet ikke findes løsninger.