Andengradsuligheder
En andengradsulighed er en ulighed, hvor den ubekendte indgår i anden potens.
Det ligner en andengradsligning, men i stedet for et lighedstegn bruger vi et ulighedstegn.
Eksempel
Vi ser på følgende ulighed:
$$ \large x^2 - 4 < 0 $$
Her spørger vi: For hvilke værdier af \( \large x \) er \( \large x^2 - 4 \) mindre end 0?
Metode
For at løse en andengradsulighed finder vi først rødderne til den tilsvarende andengradsligning:
$$ \large x^2 - 4 = 0 $$
Dette giver:
$$ \large x = -2 \quad \text{eller} \quad x = 2 $$
De to rødder deler tallinjen i tre intervaller:
- Interval 1: \( \large x < -2 \)
- Interval 2: \( \large -2 < x < 2 \)
- Interval 3: \( \large x > 2 \)
Afgør hvor uligheden gælder
Vi vælger et prøvetal i hvert interval og ser, om uligheden er sand:
For \( \large x = -3 \):
\( \large (-3)^2 - 4 = 9 - 4 = 5 \quad \) Ikke mindre end 0.
For \( \large x = 0 \):
\( \large 0^2 - 4 = -4 \quad \) Mindre end 0 = intervallet gælder.
For \( \large x = 3 \):
\( \large 3^2 - 4 = 9 - 4 = 5 \quad \) Ikke mindre end 0.
Løsningen er derfor:
$$ \large -2 < x < 2 $$
Eksempel med diskriminant
Vi ser på uligheden:
$$ \large x^2 + x - 6 < 0 $$
Først finder vi diskriminanten:
$$ \large D = b^2 - 4ac = 1^2 - 4 \cdot 1 \cdot (-6) = 1 + 24 = 25 $$
Rødderne til den tilsvarende andengradsligning er:
$$ \large x = \frac{-1 \pm \sqrt{25}}{2} = \frac{-1 \pm 5}{2} $$
$$ \large x = -3 \quad \text{eller} \quad x = 2 $$
Vi skal nu undersøge de tre intervaller:
For \( \large x = -4 \):
\( \large (-4)^2 + (-4) - 6 = 16 - 4 - 6 = 6 \quad \) Ikke mindre end 0.
For \( \large x = 0 \):
\( \large 0^2 + 0 - 6 = -6 \quad \) Mindre end 0 = intervallet gælder.
For \( \large x = 3 \):
\( \large 3^2 + 3 - 6 = 9 + 3 - 6 = 6 \quad \) Ikke mindre end 0.
Løsningen er derfor:
$$ \large -3 < x < 2 $$
Eksempel med adskilte intervaller
Vi ser nu på uligheden:
$$ \large x^2 - 4 > 0 $$
Rødderne er de samme: \( \large x = -2 \) og \( \large x = 2 \). Tallinjen opdeles i de tre samme intervaller.
Vi tester igen:
For \( \large x = -3 \):
\( \large (-3)^2 - 4 = 5 \quad\) Større end 0 = intervallet gælder.
For \( \large x = 0 \):
\( \large 0^2 - 4 = -4 \quad\) Ikke større end 0.
For \( \large x = 3 \):
\( \large 3^2 - 4 = 5 \quad\) Større end 0 = intervallet gælder.
Løsningen er derfor to adskilte intervaller:
$$ \large x < -2 \quad \text{eller} \quad x > 2 $$
Eksempel uden løsning
Nogle andengradsuligheder har slet ingen løsning. Vi ser på:
$$ \large x^2 + 1 < 0 $$
Funktionen \( \large x^2 + 1 \) er altid mindst 1, fordi \( \large x^2 \geq 0 \). Den kan derfor aldrig blive mindre end 0.
Konklusion: Der findes ingen værdier af \( \large x \), som opfylder uligheden.
Generel metode
- Sæt uligheden op på formen \( \large ax^2 + bx + c \; \lessgtr \; 0 \).
- Find diskriminanten: \( \large D = b^2 - 4ac \).
- Beregn rødderne til den tilsvarende andengradsligning.
- Undersøg de intervaller, rødderne deler tallinjen i, for at afgøre hvor uligheden er sand.
- Hvis diskriminanten er negativ, kan der være ingen løsninger (som i eksemplet uden løsning).
Opsummering
- Andengradsuligheder ligner andengradsligninger, men løsningen er et interval eller flere intervaller.
- Rødderne opdeler tallinjen i intervaller, som man tester med prøvetal.
- Løsningen kan være ét interval, to intervaller eller slet ingen.
- En negativ diskriminant kan vise, at der slet ikke findes løsninger.